Velkommen til Fjordruten

Fjordruten er mit private initiativ, med det hovedsigte at præsentere emner og oplevelser jeg finder interessante i områderne omkring Hjarbæk Fjord, Limfjorden generelt og øvrige emner jeg synes er betydningsfulde.

I lokalområdet omkring Hjarbæk Fjord findes der mange smukke og betagende naturoplevelser, og naturbeskyttelses områder med rig fauna og flora, som gør det spændende her.Området er også rig på mange historie- og kulturarvs minder, udøvende kunstnere og engagerede borgere, som skaber fællesskaber og gode oplevelser.

Når vi lever i sådan et område, får natur, biodiversitet og bæredygtighed stor betydning og bliver motiverende og inspirerer til indsatser og refleksioner.

Jeg fik inspiration til at søsætte dette initiativ efter et ophold på Odensvi Camping i Östra Småland, en meget lille campingsplads ved en Gl. Lanthandel, en Bygdegård og et Vandrarhem – absolut anbefalelsesværdigt.
Her blev vi gjort opmærksomme på turen langs “Väg 223 – En Annorlunda Utflykt“, som vi efterfølgende besøgte og oplevede. Det inspirerede mig til at præsentere vort område.

Venlig hilsen
Erling Annesen